Camønogaardens historie

Navnet 


Camønogaarden fik sit navn i april 2018, hvor Henrik og Dorte flyttede til Møn fra Østerbro ind i en gammel gård fra 1870. Gården  ligger lige ud til Camønoruten, det var derfor oplagt at kalde gården - Camønogaarden.

Hvorfor flytte til Møn


Dorte har i de sidste 5 år lavet stillevandringer, nærværs-kurser i naturen, og havde i den forbindelse lavet en stillevandring på Camønoen, slået op på Facebook. Opslaget gik viralt og i løbet af en uge havde hun 12 udsolgte stillevandringer på Camønoen. Det var skubbet til at flytte til Møn, lave nærværs-kurser i den storslået natur og etablere et hyggeligt overnatnings sted og kursus center.

Henrik var glad for København, især som selvstændig indenfor arbejdsmiljø. Han blev dog betaget af gården kun 2 km. fra klinten ved Liselund slot og kunne se potentialet i stedet med de spændende bygninger og de 16.877 m2.

Området

Gårdspladsen er blevet Camønogaardens hjerterum, hvor mennesker i alle aldre mødes og hygger sig. Der bliver lavet mad på den åbne gril og i vores pizza ovn. Hygget og drukket vin, spist mad og blot en stille væren under himmelrummet.

Det er og bliver aldrig et luksus hotel, her smelter inde og ude livet sammen, møblerne er gamle fundet på gården eller købt second hand så det indre passer til det ydre, undtagen sengene, I skal sove godt :-)

I området rundt om gården er der blandt andet  en sø med kvækkende frøer. Et shelter der ligger i nærheden af søen , som er nyistandsat , hvidkalket,  trægulve og med en dobbeltseng . Der er masser af hyggelige kroge, hvor det er muligt at slå sit eget telt op og hygge sig i fuglesang og landlige omgivelser med bølgende marker. 


Dark Sky og Biodiversitet


International Dark Sky Association har med deres Dark Sky Community, efter at have tage flere målinger i mørket på Møn og Nyord erklæret området her for Dark Sky. Her er mørkt, stjernehimlen og mælkevejen står klart. Jacob den yngste søn, der bor i København sagde overbærende," ja stjerne himlen er jo over alt, hvorefter han eftertænksomt stoppede op og sagde "Ok inde i byen slår månelyset ikke en skygge". Dorte og Henrik blev i 2019 certificerede Dark sky guider.

Biodiversiteten er vigtig for os, det afspejler sig i naturhegn på grunden, ingen sprøjtegifte, økologisk mad, ingen tørretumbler blot lufttørret sengetøj.

Det er vores ønske at mennesker, bier og blomster trives på Camønogaarden.